Junker22077

Junker 22077 Bork Havn, Vestjylland.

2011:

Rune skriver:
“I efteråret 2009 købte jeg denne grønne junker 22 af 2 kammerater der havde købt båden på als, og havde sejlet den hjem trods deres beskedne kendskab til sejlads.
Allerede i 2007 var jeg med i båden første gang, og var solgt til sejlads. Da mine 2 kammerater senere begyndte at tabe interessen for sejlads, var det nærliggende at byde på båden, og efter længere tids forhandlinger købte jeg båden.
Dengang var den i meget skidt stand, så jeg tog den op af vandet i efteråret 2009, hvorefter båden kom til at stå ved mine forældres gård. Der gik jeg i gang med den gennemgribende renovering.
Kort tid efter jeg gik i gang med renoveringen fandt jeg båden på Junker22.dk og fandt ud af dens spændende historie. Dette er nemlig båden der blev brugt i brochurer og annoncer for junker 22. Det gjorde den fordi det var sønnen til en bådebygger på Holstebro plastværk der havde båden.
Da jeg blev bekendt med bådens spændende historie, var jeg ikke i tvivl om at jeg ville forsøge så vidt muligt at holde båden i original stil. Derfor har jeg brugt så mange af de originale dele som muligt, som er blevet renoveret. Ligeledes er farven bibeholdt.
Under renoveringen er der blandt andet lavet følgende: aptering under dør, omfattende ledningsnet, nedslebet og malet indvendigt, nedslebet og malet udvendigt, rep. af glasfiber ved mast, nye skroggennemføringer, nyt motorophæng og nyt storsejl.
Derudover er så godt som alle dele ud og indvendigt renoveret til noget nær ny stand.
Der er virkeligt brugt mange timer på dette projekt, og derfor måtte jeg vente helt til foråret 2011 med at søsætte båden som er døbt Undulaten, for at holde den originale linje.

2007:
Ifølge H. P. Hansen lå “Undulaten” i Kaløvig Bådehavn ca. 1983, hvor den forlod havnen.

2006:
Her er en af de mest sete Junker 22, det var nemlig den der blev brugt til alle brochure og annoncer for Junker 22. Båden blev søsat i 1972, og deltog i alle de lokale kapsejladser fra Holstebro-Struer lystbådehavn i 1970’erne. ved roret var fabrikantens søn Søren og når han var forhindret var det Bådebygger Evald der vandt.
Båden hed dengang “Undulaten”

2004:
Her er en gruppe arbejdskollegaer gået sammen om en Junker 22. Det har lige købt den og klargjort den og søsat den i begyndelsen af september. den skulle i vandet i år og ud og sejle. Båden er døbt Erba Chipillina (Italiensk og betyder purløg), båden er grøn.
Båden hedder nu “Erba Chipillina”

[huge_it_gallery id=”3″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *