Sommertogt 2009

Sommertogt  I 2009

 

 cropped-junker22543_040709_01-2.jpg Hjemhavnen for Junker22543 SIPP

 

Den 25. juni

flyttede jeg båden til Aalborg sejlklubs havn, Marina Fjordparken. Dette for at kunne starte tidligt næste dag. Jernbanebroen er lidt besværlig at komme igennem når der er mange morgentog. En Junker 22 sejler nemt under vejbroen ved dagligt vande. På østsiden af broen en målestok der viser vandstanden, ellers er det sådan, at er der 2 af de tykke bjælker der beskytter bropillerne fri af vandet er der plads nok.

FH kr. 30 kuvertbetaling ok.

 

Her er mange Junkere:

Junker2207 Ofelia

Junker22123 Lakrids

Junker22381 Nautilus

Junker22402 Quien

Junker22560 MITZE

Den 26. juni Klokken 0630

startede jeg mod Attrup Havn, hvor jeg ankom ca. 4 timer senere. Denne havn er hyggelig og nem at besejle, for der er fundet en genvej, der fra den grønne kost fører direkte ind til molehovederne. Der er et overens mærke at sejle efter. På Campingpladsen kan der købes lidt ind, hvis du allerede er løbet tør for proviant og andre fornødenheder.

FH kr. 32 kuvertbetaling ok.

 

Her var Junker22036 DIANA på besøg fra Grenå Lystbådehavn.

Junker22353 Krølle
Her burde være et billede af havnefogden men han var der ikke Den 27. juni klokken 0630

afgang mod Løgstør Havn. Her er der næsten altid plads til en Junker 22 helt inde ved broen der fører over til det gamle Limfjordsmuseum. I byen er alle slags forretninger og der sker meget på havnen især om sommeren.

Havnepenge ??, det er svært at komme til at betale her.

Der er ingen Junker 22 i Amtoft Havn. Den 28. juni klokken 0930

Afgang mod Amtoft der anløbes kl. 1300. En herlig tur for sejl med svag til jævn vind over Løgstør bredning, det er ikke altid det er sådan, men i dag var det godt. Der er ingen Junker 22 i havnen.

FH kr. 30 flink havnefoged.

Den 29. juni klokken 0915

Afgang mod Thisted Lystbådehavn. Der var ingen vind i dag, så det var for motor hele vejen. Det var lige modsat, da jeg var skipper på SAPP en L23, i det berømte Mors Cup i 2008, her blæste det så mange både gik på grund i det smalle løb ved Feggesund, heldigt for os for så kunne vi se hvor vi ikke skulle ind. I vores løb blev vi nr. 3 kun 2 minutter efter nr. 1, efter 10 timers sejlads i blæsevejr, en herlig dag. Her kom der nye forsyninger af rent tøj og med besøg af fruen. FH kr. 30 ok.

 

Junker22147 står på land.

Den 30. juni en herlig overliggerdag.

 

Junker22231 Karina.

 

Junker22453 Dolphin.

 

 

Junker22095 Kristiane

 

Den 30. juni en herlig overliggerdag.

 

 

Junker22543 på besøg.

 

Den 1. juli klokken 0815

Afgang fra Thisted med kurs mod Vilsund Broen. Den smule vind der var lige ret ind i stævnen.

Vilsund havn er en lille hyggelig havn og der er indkøbsmuligheder på tanken, der kan bestilles rundstykker og andet godt til næste morgen. Der er også et hyggeligt lille klubhus.

FH kr. 30 Købes på tanken.

Junker22139 Daisy og Junker22346 Anny set i havnen.

 

Junker22383 Seastar

Den 2. juli klokken 0915

Afgang med kurs mod Doverodde. Her kom den nyanskaffede rorpindspilot til sin ret, idet vinden ikke stod op den dag eller også har den sovet over sig. Høj sol fra en skyfri himmel, nu er det sommer. I Doverodde er de ved at renovere deres terrasse, men naboen syntes nok de kom lidt for tæt på, så indtil videre må vi nøjes med den halve der er frigivet til brug. Her sidder man skyggefuldt i varmen og læser en bog fra samlingen på hylden i klubhuset og med en storslået udsigt over fjorden, her er fred, den nærmeste bil er nok 5 km væk.

FH kr. 30, kuvertbetaling.

 

Her burde være et billede af Torben

3. juli klokken 1100

afgang Doverodde mod Jegindø, for motor og rorpindspilot hele vejen, høj sol fra en skyfri himmel ih hvor er der varmt. Efter en lille rundtur i det kendte fortsatte jeg til Venø klokken 1630 og var i havn klokken 1800. Fin Lille Ø, besøgte camping pladsen, hvor min gode ven Torben Steenberg ikke var kommet på ferie endnu, så der var ingen gode øl og en snak om livet i al almindelighed. Nå, vi mødes en anden gang.

Havnepenge kr. 100 betales i butikken, hvor du kan købe næsten alt inkl. morgenmad.

 

Junker22543 hjemme i sin gamle havn, næsten på samme plads.

4. juli klokken 0915

afgang mod Struer Lystbådehavn. Ingen vind, så igen for motor og pilot. Man glemme næsten at sætte sejl, men det kommer nok.

FK kr. 30, kuvertbetaling.

5. og 6. juli

Overliggerdage i Struer.

 

Junker22132 TEMPUS

Junker22548 PANIA

5. og 6. juli

Overliggerdage i Struer.

 

Junker2207 Lillebitte.

 

5. og 6. juli

Overliggerdage i Struer.

 

Junker22B17 Snoopy Struer

 

5. og 6. juli

Overliggerdage i Struer.

 

Junker22527 FREJA

 

5. og 6. juli

Overliggerdage i Struer.

 

Junker22350 Olsen.

 

7. juli klokken 0900

afgang i regnvejr, mod Gyldendal, der var mange mørke skyer i horisonten, men efter en stund klarede det op igen. Der var svag til jævn vind, undtagen under de mørke skyer, her blæste det godt. For sejl ind til havneindløbet.

Havnepenge kr. 100 opkræves på havnen.

 

Denne Junker 22 fik lidt hjælp til forsejlet, nu kan det både rulles ind og ud 😉

Ingen Junker 22 i havnen. 8. juli klokken 0915

Afgang mod Sillerslev med god vind hele vejen. Her var jeg på besøg hos en gammel sejler ven der tidligere lå i samme havn hvor jeg ligger nu.

Havnepenge kr. 100 betales i kiosken.

9. juli klokken 0600

Afgang mod Glyngøre med frisk til hård halvvind hele vejen. Med en halv genua sejler en Junker 22 nemt 5,5 knob i det vejr. Det er altid betagende at sejle under Sallingsundbroen. I 2008 var vi med i Mors Cup, hvor det blæste så det ville noget, men historien er at en 38 fods Bavaria var på vej ned igennem et af sideløbene med 8,8 knob, her råber skipper ”Hvor højt er den op til broen?” 17 m svarede en af gasterne, uden tøven. Det skulle han ikke havde gjort, skipper vendte resolut båden hvis mast er 22 m høj for at kommer ud i midterløbet, det kostede en førsteplads i familieløbet, så var skipper ikke glad og gasten lidt slukøret. Der er 32 m op til broen.

Havnepenge kr. 30 opkrævet af en flink havnemester.

I Glyngøre er der en planet sti, hvor du vandre fra solen til den fjerneste planet Pluto. På turen hørte jeg en kat klage sig og kiggede op og så to bagben stikke ud af vinduet. Det var på 1. sal og der var ingen hjemme. Jeg fik fat i en stige og alarmeret naboerne. Vinduet kunne ikke komme op mens katten sad der så den blev løftet ind i vindueskarmen og løb ind i lejligheden. Jeg kunne nu åbne vinduet udefra go fulgte efter katten. Den havde det ikke godt og levede kun i et kvarter med den brækkede ryg. Jeg blev senere ringet op af ejeren der takkede og fortalte at nu var katten begravet. En sørgelig historie.
10. juli klokken 0915

Afgang fra Glyngøre mod Nykøbing Mors. Lidt for sejl og lidt for motor.

Havnepenge kr. 110

 

Junker22347 Hastig, der ikke rigtigt lever op til sit navn.

Junker22457 på land.
11. juli klokken 0915

Afgang mod Fur, her var der ikke plads til selv så lille en båd som en Junker 22, der var Jazz på havnen og alle der kan lide den slags musik var mødt op. Så op med storsejlet igen og for en frisk vind gik det mod Rønbjerg. Her fik jeg fin hjælp til at komme ind imellem pælene. Husk altid at hjælpe når du ser en båd der skal ind i havnen, især når skipper er alene.

Havnepenge ikke nemme at komme af med!

 

Junker22420 OLINDA

12. juli

Overliggerdag, tur til Livø.

 

Glade sejlere på sommer tur i

Junker22034 Yrsa fra Hobro.

 

 

13. Juli klokken 1200

Afgang Rønbjerg mod Løgstør, frisk vind fra vest, så jeg besluttede at sejle forbi Aggersund broen. Det endte med at jeg sejlede helt hjem til SHS hvor jeg var klokken 1930. En lang tur på 36 sømil med en gennemsnitsfart på 4,7 knob, flot for en Junker 22. Samlet ca. 200 sømil.

Sommertogt II 2009.

 

 

 

Her er så historien om hvad der sker når man ikke får sin motor efterset i sæsonstart. Nu skulle vi, fruen og jeg, af sted på en lille sommerferie i båden. Vi startede onsdag den 29. juli med kurs mod Gjøl. Lige efter Vejbroen måtte jeg konstatere at der ikke var køling på påhængsmotoren. Jeg lagde til øst for jernbanebroen på sydsiden, her er ikke meget vand ved bolværket, selv for en Junker 22, nå vi kom fri igen og sejlede tilbage til SHS. Jeg snakkede med nogle der havde forstand på motorer og vi prøvede igen. Denne gang nåede vi til Aalborg Sejlklub, så var den gal igen. Nå det blev til en tur som turist i egen by og lørdag sejlede vi hjem igen med en lånt motor. Nu kunne vi snart turen. Med bil og motor til Frederikshavn hvor en meget flink mand nok mente at den kunne repareres hurtigt, for ham lød jeg som en der var på ferietur fra København og jeg lod ham blive i troen, så fik jeg nok min motor noget hurtigere. Nå tirsdag var motoren færdig. Der var knækket nogle bolte til impelleren og med ny impeller og ny gearolie var den så god som ny.
Nu startede vi igen en onsdag mod Gjøl, nu var der ingen problemer og vi havde en meget fin tur. På Gjøl skal man spise på kroen, den er berømt for sine Ål hvis man er til det, men de har også andet godt på spisekortet. Dagen efter sejlede vi til Nibe Lystbådehavn og igen på den lille kro oppe i byen er der god mad. Nibe er en lille hyggelig by. Nu var det sådan at jeg skulle sejle kapsejlads om lørdagen så vi sejlede igen til Gjøl. Med det gode skib SAPP, en L23 med nummeret D61, vandt vi vores løb.
Jo, fruen er med. Det er en gylden regel at når vi er ude og sejle eller Inga møder mig i en havn, så skal der spises ude,fordi kabyssen på en Junker 22 er meget lille og mest til morgenmad eller endnu bedre dåsemad.
Så nu var vi efterhånden klar til at sejle videre så kursen blev sat mod Løgstør havn. I Løgstør er der altid mange både og et livligt på havnen. ER man til fin spisning er Hotel du Nord et godt sted. Havnemesteren er en meget flink mand, men man ser ham sjældent på havnen for at opkræve penge.

 

I Løgstør havn er den berømte  Motorjolle med sin næsten lige så berømte navnesøster.

 

Mandag den 10 august var vi nået frem til Rønbjerg Lystbådehavn. Her er der en fiskemand der sælger gode stjerneskud, du kan få dem med ned i båden. I feriecenteret kan du købe alt, men det er lidt dyrere end normalt. Nu er det gået konkurs.

 

Du kan også tage en tur til Livø.

 

Nu var tiden kommet til at vende stævnen hjemad, det var meningen at vi skulle have været i Skive og Hjarbæk, men det med motoren kostede det meste af en uge. I Attrup Lystbådehavn er der altid hyggeligt og fredeligt. Tidligere kunne man spise i et lille cafeteria, men det er slut nu. På mit første sommertogt blæste jeg inde her sammen med et par andre både fra SHS, det kom der meget skæg ud af. Der var skippermøde klokken 10 og vi var færdige ved 13 tiden. Det mente damerne ikke kunne være rigtigt så de ville være med, Ja nu varede skippermødet næsten hele dagen. Nå en tidlig morgen smuttede jeg ud af havnen klokken 5 inden vinden stod op. Der snakkes stadig i vores havn om dette ophold.
For ligesom at afslutte turen var vi et smut inde i Gjøl på vejen hjem og torsdag den 12. august startede vi meget tidligt med mørke skyer og solen på vej op, vi hjemme ved 10 tiden efter en lang og spændende sejltur. Jeg har fået fruen som gast efter dette 😉

 

 

Med Junkerhilsen

Roland

SIPP Junker22543

 

Med fotohilsen

2 gange Inga.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *